Navnet soulmates eller på dansk sjælevenner, er hentet i den keltiske tradition, der strækker sig langt tilbage i kirkehistorien.

En af de mest kendte keltiske skikkelser er munken Sankt Columba, der ankom fra Irland til den skotske ø Iona i en lille båd sammen med 12 munke i år 563. Han var rejst af sted med visheden om at kun vinden kunne føre ham til hans nye bestemmelsessted, og at han aldrig mere skulle vende tilbage, hvor han kom fra. På øen Iona grundlagde han et klostersamfund, der siden fik stor betydning for udbredelsen af kristendommen i Europa.

Blandt de keltiske munke var begrebet ”anam cara”, der betyder sjæleven – meget udbredt. ”Anam cara” var ikke blot en metafor eller et ideal, men er blevet beskrevet som hengivende venskaber, der havde stor betydning for munkenes liv. Sjælevenskabet var båret af en dyb respekt for den enkeltes livsvej og troen på, at mødet med Gud kan tage mange former. I det venskab hjalp man hinanden til at blive bevidst om nærværet, både mellem mennesker, mellem mennesket og naturen og mellem alle skabninger og Gud. Munkene hjalp hinanden til at give Gud opmærksomhed, og de troede på at den største gave man kan give, er at hjælpe et andet menneske til at leve i større bevidsthed om Guds nærvær.

Fra Iona rejste munkene ud på kryds og tværs af Europa, og dannede nye netværk af sjælevenner, som delte den fælles mission, at sprede budskabet om Kristi nærvær ud blandt almindelige mennesker. Sjælevenskaberne formede sig som vævede mønstre, mellem mennesker, der var indbyrdes forbundet. Man var i dybeste forstand, vejfarere sammen – på veje ud over det brede kontinent, man ikke vidste, hvor første hen .
Når de rejste ud opfyldte de det de kaldte ”det hvide martyrium,” som handlede om i de mindste ting at angre sine synder, give slip på fortiden, bryde op og bevæge sig af nye veje, hengivet til den vejledning der kommer fra Guds ånd. Netop i modet til at praktisere dette martyrium og begive sig ud på de ofte farefulde rejser var en eller flere sjælevenner af afgørende betydning i den keltiske tradition.

Kilder:
1) Anam Cara - Spititual Wisdom from the Celtic World, John O' Donohue, Bantam Books 1997. 
2) Ikon nr. 50 marts 2005, Elizabeth Knox-Seith.